Thisted Forsikrings historie
Thisted Forsikring g/s blev etableret i 1853 og er et
selvstændigt, lokalt forankret og gensidigt
forsikringsselskab, der ejes af kunderne. Det betyder, at vi ikke
skal arbejde for at skabe udbytte til aktionærer, men udelukkende
varetage kundernes interesser.
Thisted Forsikring g/s driver sine aktiviteter fra hovedkontoret
i Thisted og vi tegner forsikringer til private, til landbrug samt
til mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder med særligt fokus på
det nord/midt og vestlige område af Jylland.
Uanset om du er privatkunde, landbrugs- eller erhvervskunde skal
det være attraktivt at være kunde i Thisted Forsikring. Vores mål
er, at tiltrække lønsomme kunder ved at tilbyde et tidssvarende
produktsortiment, som opfylder kundernes behov, og som samtidig
sikrer størst mulig harmoni mellem pris og risiko.
Værdifuld partner i sandhedens time
Thisted Forsikring er et traditionsrigt forsikringsselskab, og vi
holder stædigt fast i vores solide lokale værdier, som vi arbejder
målrettet ud fra. Samtidig har vi formået, at følge med udviklingen
og beskæftiger i dag 85 dygtige og veluddannede medarbejdere,
der igennem målrettet udannelse og udvikling, har indsigt og
kompetencer til at yde en personlig og faglig høj service i
vores kunderådgivning.
Vi tror på, at der er en stærk forbindelse mellem
kundetilfredshed, kundefastholdelse og den service, kunden oplever
gennem kontakten med os. Derfor har vi konstant fokus på, hvor
tilfredse vores kunder er med at have os som forsikringsselskab. Vi
arbejder løbende for yderligere at udvikle og forbedre vores
kundeservice - vores mål er at blive selskabet med markedets bedste
kundeservice.
Kunderne skal opleve at de i Thisted Forsikring får mere, end de
forventer. Du vil opleve, at Thisted Forsikring altid sætter
kunderne i centrum i det vi kalder "sandhedens time", før, under og
efter en skade. Det er i sandhedens time, du ser den sande værdi af
dit forsikringsselskab.