Ledige stillinger

Her kan du søge

Økonomielev

Ansvarsbevidst og serviceminded elev til toårig kontoruddannelse med speciale i økonomi.

Elsker du tal – og det tallene kan bruges til?  Har du mod på udfordringer og lyst til at kickstarte din karriere? Vil du være en del af en lokal virksomhed med masser af muligheder? Så har vi plads til dig på holdet i Thisted Forsikring. Vi søger en kontorelev med speciale i regnskab og økonomi, som kan være en aktiv medspiller i vores økonomiafdeling på hovedkontoret i Thisted.

Jobbet

Som kontorelev bliver du tilknyttet vores økonomiafdeling, som varetager en bred vifte af opgaver inden for regnskab og økonomi. I afdelingen løser vi mange forskellige opgaver i en til tider travl hverdag. Som elev får du god erfaring med at løse alle de daglige opgaver der forekommer i en økonomiafdeling.

Du vil i din elevtid få en grundig oplæring i vores økonomifunktioner, herunder bogføring, afstemninger, moms- og afgiftsopgørelse, debitor bogholderi med kundekontakt, samt bogføring og betaling af kreditorer. Som kontorelev spiller du en vigtig rolle i forhold til få løst de daglige opgaver i samarbejde med dine andre kolleger i afdelingen. Du vil også løbende få mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder.

Dig og din profil

Vi forestiller os, at du har afsluttet eller er ved at afslutte HHX eller EUX med fagretning økonomi/kontor med gode resultater. Hvis du har en STX, HTX og HF forventer vi at du har suppleret den med et 5 ugers grundforløb på handelsskole.

Vi forestiller os derudover at du:

  • Har en stærk passion for tal, interesse for regnskab og flair for IT
  • Kan arbejde selvstændig og struktureret
  • Er mødestabil, ansvarsbevidst og initiativrig
  • Har gode samarbejdsevner og er serviceminded
  • Har gode formuleringsevner på dansk, mundtligt såvel som skriftligt

Vi tilbyder

Hos Thisted Forsikring kan vi tilbyde dig en spændende og udfordrende elevplads i en lokal virksomhed. Vi har en uformel kultur, hvor trivsel og højt humør vægtes højt. Du vil få engagerede og hjælpsomme kolleger og mulighed for sparring med de andre elever i selskabet. Vi tilbyder desuden gode fleksible ansættelsesforhold, kantineordning, sundhedssikring og hyggelige sociale arrangementer.

Som elev skal du afsted på skoleophold seks til otte gange i løbet af elevtiden. Skoleopholdene finder sted i Aalborg, men du skal regne med at være væk hjemmefra flere dage ad gangen i løbet af din elevtid.

Sådan søger du

Skriv en ansøgning og CV hvori du fortæller hvorfor du gerne vil være økonomielev hos os. Send din ansøgning til kdc@thistedforsikring.dk senest den 1. marts 2020. Skriv “økonomielev” i emnefeltet. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til jobbet? Dem vil vi gerne svare på. Ring til HR-konsulent Karina Drejer Møller på 96 19 45 23.

Karina Drejer Møller
Karina Drejer Møller
HR-konsulent