Sæt fart på din karriere som finanselev

Masser af muligheder. Sådan vil det se ud for dig hvis du tager en finansuddannelse

Hvis du værdsætter at være del af et stærkt sammenhold

Forsikring er faktisk spændende!

Det handler nemlig om kunderådgivning, jura og salg. Og karrieremulighederne er gode.

Efter den 2-årige finansuddannelse er du færdiguddannet forsikringsrådgiver og kan arbejde videre i en branche som er i konstant udvikling. Uddannelsen kan også være et springbræt til andre muligheder, både i forsikring og finanssektoren og i andre brancher.

Måske synes du jura er spændende, og vil gerne læse videre eller arbejde med den specialiserede skadebehandling? Måske interesserer du dig for mennesker og vil gerne arbejde med kunder – og på sigt gerne ledelse? Måske er du tændt på salg og drømmer om at blive assurandør?

I Thisted Forsikring får du en solid uddannelse og masser af ansvar hvis du har mod på at tage ansvar for din egen udvikling – et godt fundament for din fremtid. Vi stiller alle muligheder til rådighed, men det er op til dig at bruge dem.

Det siger vores elever

Dejlige kolleger

"Man får en bred faglig viden. Et fantastisk arbejdsmiljø med gode forhold og dejlige kollegaer."

Ikke en dag er ens

“Siden jeg begyndte som elev er tiden nærmest fløjet afsted fordi dagene aldrig er ens.”

Teori og praksis smelter sammen

“Noget af det bedste er at man kan bruge teorien i praksis.”

Arbejde med mening

“Det er fedt at arbejde for et lokalt selskab der støtter lokalsamfundet.”

Værd at vide

Din baggrund

For at kunne blive elev hos os skal du have enten en stx-, htx- eux eller hhx-uddannelse.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 96 19 45 00 for at høre mere om dine muligheder.

Om elevtiden

Din elevtid kommer til at bestå af den praktiske uddannelse, som du vil få i de respektive afdelinger her i huset. Du kommer til at arbejde med forsikring og kundebetjening fra forskellige faglige vinkler.

Uddannelsen vil ligeledes komme til at bestå af den teoretiske uddannelse som du får gennem et skoleforløb. Selve skoleforløbet er delt op i obligatoriske fag og valgfrie fag. De obligatoriske fag er en blanding af bank, realkredit og forsikring.

Som elev skal du afsted på skoleophold nogle gange i løbet af elevtiden. Skoleopholdene finder sted i Jylland, men du skal regne med at være væk hjemmefra flere dage ad gangen nogle gange i løbet af din elevtid.

Om uddannelsen

Finansuddannelsen varer to år og består af en praktisk del og en teoretisk uddannelse som foregår på skole. Det er altså en rigtig god blanding af teori og praksis, som giver dig et solidt fundament for fremtiden.

Læs mere om den 2-årige Finansuddannelse på Forsikringsakademiets hjemmeside, www.forsikringsakademiet.dk.

Hvad skal jeg gøre for at blive elev?

For at kunne blive elev hos os skal du have enten en stx-, htx- eux eller hhx-uddannelse.

Vi ansøger typisk efter nye finanselever i 1. kvartal hvert år til tiltrædelse 1. august samme år. Men hold løbende øje med vores hjemmeside hvor alle ledige stillinger bliver slået op.

Ring til os på 96 19 45 00