fbpx
Par snakker med doktor via tablet

Hejdoktor

Med vores indboforsikring har du gratis adgang til online lægehjælp.

Få online lægehjælp når du har brug for det

Med en indboforsikring hos Thisted Forsikring, får du adgang til Hejdoktor, som er et supplement til egen læge. Her kan du uden tidsbestilling og med kort ventetid få en lægelig vurdering af akut (ikke livstruende) sygdom hos dig eller dit barn.

Aktivér Hejdoktor

For at du kan bruge Hejdoktor, skal den person, der står på indboforsikringen logge ind på Hejdoktor. Herefter tilføjes øvrige personer i husstanden:

  • Download Hejdoktor-appen eller åben www.hejdoktor.dk.
  • Log ind med MitID og aktiver dit medlemsskab (vælg Thisted Forsikring under ‘Abonnement’). Herefter forsvinder prisen på den ydelse, du får gennem os.
  • Tilføj øvrige personer i husstanden under ‘Profil’. Alle over 18 år får deres egen profil, mens børn under 18 tilføjes til en forælders profil.

Sådan bruger du Hejdoktor

Hejdoktor har åbent mandag – fredag: 08.00 – 22.00 og lørdag – søndag: 08.00 – 18.00.

Log ind på Hejdoktor

Du logger ind med MitID på appen eller på www.hejdoktor.dk på telefon, tablet eller computer.

Book tid med en læge

Book en tid eller stil dig i kø til en konsultation med en læge. Du kan også skrive en besked til dem.

Få hjælp af lægen

Afhold videokonsultation med lægen eller få svar via chat eller mail. Efter konsultationen kan du altid få yderligere hjælp.

Du skal altså ikke kontakte os, før du benytter ydelsen, ligesom du heller ikke skal betale selvrisiko.

Hjælp til hele husstanden

Hos Hejdoktor kan du tale med en autoriseret læge, som blandt andet kan hjælpe dig med at:

  • Vurdere om du fejler noget alvorligt og derfor skal tilses fysisk
  • Rådgive om og behandle allergi, udslæt, virus og infektion blandt andet
  • Udstede og forny de fleste recepter
  • Udskrive recept på antibiotika, hvis de kan stille en diagnose uden at tilse dig fysisk
  • Få en recept, hvis lægen kan stille en diagnose, der kræver medicin, uden at tilse dig fysisk
  • Få nye øjne på og rådgivning om kendt sygdom.

Lægen fra Hejdoktor videregiver journalen til din egen læge, medmindre du ikke ønsker at journalen videregives.

Hent Hejdoktor på telefonen

Med Hejdoktor på telefonen har du altid en læge lige ved hånden. Klik på linket herunder for at downloade Hejdoktor til iPhone eller Android.

Par taler med læge via computer

Fordele ved Hejdoktor

Det skal være let at få fat i en læge - uanset hvor og hvornår, du har brug for hjælp.

En læge ved hånden

Det er altid let at få fat i en læge - uanset om du er hjemme, i sommerhus eller på ferie.

Spørg om alt

Du kan få hjælp og rådgivning til det, der bekymrer dig.

Hurtigt svar på konsultation

Der går højst 24 timer inden du får svar på din konsultation, hvis du skriver til Hejdoktor.

Er du ikke tilfreds med den hjælp, du har fået?

Hejdoktor er en ekstra ydelse, vi giver til vores kunder, som et supplement til den almindelige læge. Det er derfor Hejdoktor, der er ansvarlig for al lægelig rådgivning, så er du ikke tilfreds med den hjælp, du har fået, skal du kontakte Hejdoktor på hej@hejdoktor.dk.

Ofte stillede spørgsmål?

Få svar på de spørgsmål, du har her.

Hvad kan Hejdoktor ikke hjælpe med?

Hos Hejdoktor kan du ikke få hjælp til at:

  • Udskrive eller forny recepter på, blandt andet, vanedannende medicin og medicin med misbrugspotentiale såsom sovepiller.
  • Lave lægeerklæringer
  • Udstede eller forny recept på antibiotika, hvis de vurderer, du skal tilses fysisk eller podes for bakterier.
  • Henvise til privatpraktiserende speciallæger eller privathospitaler.
Hvad koster det at bruge Hejdoktor?

Når du har en indboforsikring hos Thisted Forsikring, har du gratis adgang til lægekonsultationer via Familielægen hos Hejdoktor. Du skal altså heller ikke betale selvrisiko, når du kontakter dem.

Kan jeg foretage konsultation for andre?

Har du børn under 18 år, kan du oprette dem under din profil og foretage konsultationer for dem.

Det er dog ikke muligt at afholde konsultationer for andre voksne i eller uden for husstanden, med mindre det er børn under 18 år.

Hvem får besked om mine konsultationer?

Hvis du ikke ønsker, at din egen læge får besked om dine konsultationer med Hejdoktor, er der ikke nogen, der får besked om dine konsultationer.

Hos Thisted Forsikring får vi kun besked om hvor mange, der benytter tilbuddet. Vi ved altså ikke hvem det er, eller hvad konsultationen handler om.

Hvorfor skal jeg logge ind med MitID?

Når du logger ind med MitID, kan Hejdoktor beskytte dine personlysninger. Samtidig kan de også se, at du er kunde hos Thisted Forsikring.

Skal jeg anmelde en skade, for at kunne bruge Hejdoktor?

Nej. Du kontakter bare Hejdoktor, hvis du har brug for lægefaglig rådgivning.

Kan jeg få en fysisk konsultation eller ringe til Hejdoktor?

Nej, du kan hverken få en fysisk konsultation eller ringe til Hejdoktor. Du kan få online konsultation via deres app eller www.hejdoktor.dk, ligesom du kan chatte med dem eller skrive en e-mail.

Hvad gør jeg ved tekniske problemer?

Hvis du oplever tekniske problemer såsom nedbrud og fejl, eller hvis du har spørgsmål, der ikke er sundhedsfaglige, skal du kontakte Hejdoktors support på kontakt@hejdoktor.dk.

Supporten kan kontaktes mandag-fredag mellem 07.00 - 24.00. Hejdoktor bestræber sig på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Bliv ringet op
Skriv til os