Om Thisted Forsikring

Stiftet i 1853. Ejet af kunderne. Vi giver personlig service. Vi tager lokalt ansvar.

Vi er tæt på vores kunder

Som en af de ældste virksomheder i Thy har vi en stolt tradition for professionel, personlig service til alle vores kunder - og for at tage et lokalt ansvar. Vi kalder det for Danmarks Rygrad.

100% kundeejet

Vi sender ikke dine penge videre til store aktionærer. Det vigtigste for os er dig som er kunde hos os.

Vi er tæt på dig og hinanden

Vi er ikke blandt de største. Derfor kender vi hinanden. Og vi gør alt for at give dig en personlig service.

Vi tager ansvar for lokalområdet

Vi er stolte af at høre hjemme i Danmarks Rygrad. Derfor støtter vi lokalt, der hvor du bor.

Thumbs-Up
Moderne - med 165 år på bagen

Selskabet blev stiftet i 1853. I dag er vi en velkonsolideret virksomhed i vækst. Hos os kan du være tryg.

Lokalforsikring med formål

Thisted Forsikring er et moderne forsikringsselskab med lokale rødder tilbage til 1853, hvor det blev etableret som et selvstændigt og gensidigt forsikringsselskab  – ejet af kunderne. I dag er Thisted Forsikring et aktieselskab med en særlig konstruktion, der betyder, at det stadig er 100 % kundeejet.

Det er din garanti for, at kundernes tryghed og tilfredshed stadig er vigtigere end størrelsen af selskabets overskud – og at vi fortsat lever op til vores lokale samfundsansvar.

Med hovedsæde i Thisted er det naturligt, at vores kunder primært kommer fra Nord-, Midt- og Vestjylland. Vi har dog også flere kunder – både private og virksomheder – der bor længere væk, men som oplever, at vi alligevel er tæt på, når der er brug for hjælp.

Som en af de ældste virksomheder i Thy har vi en stolt tradition, og vi holder bevidst fast i vores solide og sunde, lokale værdier – herunder professionel, personlig service og rådgivning.

Det betyder også, at vi følger udviklingen og nye muligheder i forsikringsbranchen, og at vi sørger for målrettet uddannelse af vores medarbejdere, så de altid er klædt på med høj faglig indsigt og relevante kompetencer.

Gamle dyder holder evigt

I mere end 160 år har vi været klar over – og handlet efter – at kundernes tilfredshed hænger sammen med den service, de oplever. Det er én af grundene til, at Thisted Forsikring stadig er et solidt og konkurrencedygtigt forsikringsselskab.

Thisted by i gamle dage

Vores værdier

Vores vision er at være det naturlige valg for kunder i Jylland  – med særlig fokus på regionerne Nord-, Midt- og Vestjylland. Når det kommer til campingplads og forsikring af veterankøretøjer er vi landsdækkende.

For at sikre at vi lægger vores kræfter de rigtige steder, har vi valgt en mission, som lyder, at vi vil levere de rigtige produkter, yde personlig betjening og fremfor alt skabe tryghed for alle vores kunder.

Vores værdier er vigtige leveregler i vores daglige arbejde. Vi kalder dem “De 4 i’er”:

  • Det vi leverer, skal være i orden
  • Vi skal altid være imødekommende
  • Vi skal udvikle os i samarbejde
  • Vi skal altid være i udvikling

Vores vision, mission og vores værdier betyder at du som kunde oplever at...

Vi sætter fokus på dine behov og sørger for, at du har det fornødne overblik og det rette beslutningsgrundlag før du vælger forsikring.

Vi er imødekommende og opmærksomme på dine forhold både før, under og efter en skade.

Vi er empatiske og hjælper på bedste vis når du er uheldig eller står i en uventet situation.

Fakta om Thisted Forsikring

100% ejet af kunderne

Vi er ejet af kunderne. Foreningens øverste myndighed er Delegeretforsamlingen. De delegerede vælges blandt selskabets kunder.

I Thisted, Herning og Aalborg

Vi har hovedsæde i Thisted og kontorer i Herning og Aalborg. Vores assurandører og taksatorer kører ud og møder dig hvor du er.

100 medarbejdere med høj trivsel

Vi er knap 100 kolleger. Vi er stolte af en høj anciennitet og trivsel blandt medarbejderne.

Hjemmebanen er Thy og Mors

I Thy og på Mors har vi en stor andel af de lokale forsikringskunder. Men også i resten af Nord-, Midt- og Vestjylland står vi stærkt.

Flere end 45.000 kunder

Vi får flere og flere kunder, både privatkunder og virksomheder. I dag har vi over 45.000 kunder fordelt på flere end 90.000 policer.

Skader behandles på under to dage

Vores gennemsnitlige behandlingstid for en skade er på under to dage. Det er der ikke mange der kan prale af.

Stabil omsætning og vækst

Selskabet har leveret overskud ti år i træk. Over fem år har vi skabt en vækst på 45%

Snusfornuftig investeringspolitik

Vi passer godt på kundernes penge. Vi investerer forsigtigt, så vi kan være der for vores kunder til enhver tid.

Veteranforsikring Danmark

Har du veteranbil? Vores søsterselskab Veteranforsikring Danmark har 16.000 tilfredse kunder.

Det forpligter at være en af de lokale

Thisted Forsikring er et lokalt forsikringsselskab. Det betyder at vi i overvejende grad leverer forsikringer til kunder der bor i Nord-, Midt- og Vestjylland, fordi vi tror på at vi leverer den bedste service ved at være tæt på vores kunder. Vi har også den grundlæggende værdi at vi som virksomhed tager ansvar for lokalområdet.

Vi kalder vores område for Danmarks Rygrad. Her sidder vi ikke og venter på at nogen kommer og hjælper os. Vi går selv i gang.

Derfor støtter vi lokalt. Både som stolt hovedsponsor for Mors-Thy Håndbold, Thisted FC og HF Mors og som partner for en lang række lokale klubber og foreninger. Og gennem vores støttekoncept Danmarks Rygrad støtter, hvor vi hvert år sætter fokus på et nyt tema der kan gøre en forskel for lokalsamfundet i Danmarks Rygrad.

Ring til os på 96 19 45 00