Motorcykelforsikring

Sikkerhed for dig og din motorcykel

Få styr på dit ansvar og pas godt på din motorcykel

Der er intet som følelsen af frihed når vejen strækker sig foran dig. Men husk at få styr på forsikringerne inden du ruller afsted. Alt andet ville være dumt.

Pris ud fra alder og ikke anciennitet

Vi sætter prisen efter din alder, ikke efter hvor længe du har kørt motorcykel.

Ingen selvrisiko ved tyveri

Når du tegner en motorcykelforsikring ved os, er der ingen selvrisiko ved tyveri af motorcyklen.

Kaskoforsikring efter behov

Du har mulighed for at tegne kasko på din motorcykel i udvalgte perioder.

Fordele ved vores motorcykelforsikring

En ansvarsforsikring på en motorcykel er lovpligtig og dækker skader forårsaget på andre personer og deres ting.

Du kan også vælge at lave en kaskoforsikring på motorcyklen.  Kaskoforsikringen dækker brand, færdselsskader, tyveri med mere.

Motorcykelforsikringen kan udvides med autohjælp.

  • Rabat når du ikke kører om vinteren
  • Prisen beregnes ud fra din alder og ikke din anciennitet
  • Vi er konkurrencedygtige på touringmotorcykler og choppere
  • Billig vejhjælp
  • Valgfri selvrisiko
Dækning

Sådan dækker forsikringen

Ansvarsforsikring er lovpligtig når du har motorcykel. Hvis du også ønsker at sikre din motorcykel, skal du vælge kaskoforsikring oveni. Se her hvordan du er dækket hos os.

Dækning
Ansvar
Kasko
Tilvalg
Skade på andre personer og deres ting
Skade på motorcyklen
Brand
Tyveri
Vejhjælp i Danmark
Vejhjælp i udlandet
Fravalg af kørselskasko i vinterperiode
Information og fakta

Information og fakta

Download vores faktaark og få overblik over de vigtigste detaljer.

Her hos Thisted Forsikring ved vi at forsikringer kan være en kompleks størrelse. Derfor har vi valgt at samle al relevant information i det vi kalder faktaark. I disse kan du hurtigt få relevant information relateret til netop din forretning.

Skulle du have spørgsmål, så står vi naturligvis altid klar til at tale med dig på telefon 96 19 45 00.

 

Faktaark motorcykelforsikring

Download faktaark

Betingelser

Bliv klogere på detaljerne

Forsikringens betingelser er de regler der gælder for din forsikring og dens dækninger. Du bør læse dem inden du vælger forsikring og eventuelle tilvalgsdækninger.

Betingelserne udgøres af vores fællesbetingelser og betingelser for motorcykelforsikring. Her kan du se de nyeste udgaver.

Hvis du er kunde hos os allerede, kan du se dine forsikringer og de betingelser der gælder for dig, på Min side.

Alle forsikringsselskaber laver produktinformationsark efter europæiske standarder. Det gør det let for dig at sammenligne på tværs.

Værd at vide

Husk ulykkesforsikringen

Et uheld kan forandre dit liv på et splitsekund. Derfor er det vigtigt at have en god ulykkesforsikring der kan afhjælpe nogle af de økonomiske konsekvenser der kan følge med en ulykke. Husk at tegne en tillægsdækning for motorcykel på din ulykkesforsikring.

Motorcyklist
Værd at vide

Kasko er ikke lige meget

Kaskoforsikringen omfatter redning der dækker under kørsel i udlandet. Den omfatter også en retshjælpsforsikring der betaler sagsomkostninger ved retssager du er part i som motorcyklens ejer – også hvis en anden har været fører af din motorcykel.

Vær også opmærksom på at hvis du låner penge til din motorcykel, kan der være krav fra långiver om at du tegner en kaskoforsikring.

To motorcyklister

Få et tilbud på forsikring af din motorcykel

Kundeservicemedarbejder
Kundeservice
Vi sidder klar til at hjælpe
Er du stadig i tvivl?

Få svar på dine spørgsmål

Vi ved at der er mange spørgsmål til forsikringer. Derfor har vi gjort det nemmere for dig og samlet nogle af de spørgsmål vi oftest bliver stillet. Kan du ikke finde det svar du søger, er du altid velkommen til at ringe.

Jeg har brug for vejhjælp. Hvem skal jeg ringe til?

Vi samarbejder med Dansk Autohjælp som du kan ringe til på 70 10 80 90. Læs mere her.

Hvordan er jeg dækket i udlandet?

Med kaskoforsikring har du ret til redningshjælp i Europa. Det røde kort er din dokumentation. Tag Rødt Kort-appen med på din smartphone. Den sender dine GPS-koordinater med når du tilkalder vejhjælp. Læs mere og download appen her.

Overføres min bonus/anciennitet fra min bilforsikring?

Nej, det gør den ikke. Vi beregner prisen for din motorcykelforsikring ud fra din alder og ikke din anciennitet.

Hvad er min selvrisiko hvis min motorcykel bliver stjålet?

Du har ingen selvrisiko ved tyveri af din motorcykel.

Er der noget jeg skal tage hensyn til på min ulykkesforsikring når jeg kører motorcykel?

Ja, din ulykkesforsikring skal have en tillægsdækning hvis du er fører af motorcykel og ønsker erstatning ved et ulykkestilfælde.

Kan jeg ikke køre på min motorcykel om vinteren?

Jo, motorcykelforsikringen dækker hele året. Men hvis du fravælger kørselskasko i vinterperioden, får du rabat på din kaskoforsikring.

Bliv +Kunde hos Thisted Forsikring

Så giver vi gode rabatter og fordele

Vi arbejder hårdt hver dag for at skabe tilfredse kunder. Det har givet os mange loyale og trofaste kunder, og det sætter vi stor pris på. Derfor belønner vi dig når du samler dine private forsikringer og bliver +Kunde hos os.

Familie spiser aftensmad