Børnefestival

Gode råd til festival

Festivalsæsonen nærmer sig. Der er musik, fællesskab og minder i vente. Men tyveri, uheld og ødelagte ting kan hurtigt tage pusten fra oplevelsen. Her får du derfor vores bedste råd til festival forsikring, og et overblik over, hvilke forsikringer der kan være relevante, når du skal afsted.

Er du klar til festival?

Se med i videoen her, hvor Magnus giver dig de vigtigste råd til din tid på festival - hurtigt og enkelt.

×

Hvilke forsikringer kan dække dig på festival?

Flere af dine forsikringer kan hjælpe dig på festival. Det vigtigste er at kende rammerne: hvor dækningen gælder, og hvilke krav der typisk stilles til ting som lås, dokumentation og politianmeldelse.

Indboforsikring (tyveri og skader på dine ting)

Din indboforsikring kan i nogle tilfælde dække tyveri af dine ting, også når du er på festival. Men der er typisk betingelser:

  • Telt og festival
    Dækning kan afhænge af, at du opholder dig/overnatter i teltet, og at teltet er låst.
  • Tyveri fra telt
    Ved tyveri fra teltet er det altid afgørende, at teltet var aflåst på tyveriets tidspunkt, og at der kan konstateres opbrud som brudt lås eller opsprættet telt.

Læs mere her: Indboforsikring. Er du i alderen 18–26, kan det være værd at kigge på vores unge‑løsninger, så din dækning passer til dig. Find den her: Indboforsikring til unge.

 

Ansvarsforsikring (hvis du kommer til at skade andre)

Hvis du ved et uheld forvolder skade på andres ting, såsom hvis du vælter en pavillon, ødelægger andres telt eller spilder på en vens udstyr, kan din ansvarsforsikring i nogle tilfælde dække, hvis du er juridisk erstatningsansvarlig. Hos os er ansvarsforsikringen en del af indboforsikringen, og der er undtagelser som forsæt med mere.

 

Ulykkesforsikring (hvis du kommer til skade)

Festival betyder ofte lange dage, lidt søvn og mange mennesker. En ulykkesforsikring kan give økonomisk tryghed, hvis du får en personskade ved et uheld som ved fald, forstuvninger eller andre skader, der opstår pludseligt. Dækningen afhænger af din police og vilkår (såsom om du har heltid eller fritid).

Læs mere her: Ulykkesforsikring eller Ulykkesforsikring til unge.

 

Rejseforsikring (hvis festivalen er i udlandet)

Skal du til festival i udlandet (for eksempel en stor europæisk festival), kan en rejseforsikring være relevant. Den kan typisk hjælpe ved akut sygdom/tilskadekomst på rejsen, hjemtransport og visse andre hændelser, og den gælder kun, hvis den er købt og betalt før afrejse.

Læs mere her: Rejseforsikring eller Rejseforsikring til unge.

ung kvinde på alive festival

5 gode råd til festival

  • Tjek dine forsikringer før afrejse
    Sørg for, at indbo og ulykke er på plads, og at du ved, hvad der gælder for telt, tyveri og skader. Er du i tvivl, så tag en snak med os.
  • Lad de dyreste ting blive hjemme
    Dyre smykker, ure og “ekstra” elektronik har det bedst derhjemme. På festival er risikoen for både uheld og tyveri bare højere.

Hvad kan indboforsikringen dække på festival?

Hvis du vil være ekstra godt forberedt, er det især tyveri fra telt, der er vigtigt at forstå. Her er de typiske “huske‑punkter”, som ofte har betydning ved festivaltyveri:

  • Teltet bør være aflåst, når du forlader det.
  • Der skal kunne ses tegn på opbrud (fx brudt lås eller opsprættet telt).
  • Ting, der ligger synligt udenfor teltet kan vi vurdere som groft uagtsomt, hvilket betyder, at det ikke er dækket. Læg værdier i en lukket taske og ikke i “vindueszonen”.
  • Kontanter og særlige værdigenstande er undtaget, og dækkes derfor ikke.

Den konkrete dækning afhænger altid af din police og betingelser. Læs mere om indboforsikring her: Indboforsikring

Hvad gør du, hvis uheldet er ude?

Hvis uheldet skulle være ude, har vi her samlet en lille guide til, hvad du skal gøre.

  1. Anmeld til politiet
    (Ved tyveri/hærværk) og få journalnummer/kvittering.
  2. Dokumentér
    Tag fotos af opbrud, telt, lås og omgivelser. Skriv ned, hvad der er sket og hvornår.
  3. Kontakt os
    Anmeld skaden, når du kan. Jo bedre, du har været til at dokumentere, jo lettere er det at vurdere sagen.
  4. Gem kvitteringer
    For eksempel til erstatningskøb eller nødvendige udgifter, hvis det er relevant.

Hvorfor vælge Thisted Forsikring?

Her hos os får du personlig rådgivning, og du møder mennesker, der taler, så man kan forstå det. Vi er lokalt forankrede og hjælper gerne med et forsikringstjek, så du får en løsning, der passer til dig og din hverdag. Kontakt os og få et forsikringstjek inden festivalen.

Få svar på dine spørgsmål om festival og forsikring