Generelle betingelser for konkurrencer
De følgende betingelser er gældende sammen med vilkårene angivet i en specifik konkurrence. Når du deltager i konkurrencen, accepterer du vores konkurrencebetingelser.
Konkurrencen er arrangeret af Thisted Forsikring (Thisted Forsikring A/S, CVR nr. 37034282, Thyparken 16, 7700 Thisted). Deltagelse er ikke købsbetinget og er gratis, medmindre andet er angivet. Præmier/præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre ydelser.
Konkurrencen kører indtil vinderen trækkes på det i konkurrencen angivne tidspunkt.
Der udloddes i konkurrencen det angivne antal præmier til den anførte værdi. Da der er tale om præmie(r), gælder der ingen reklamationsret efter købeloven. En gevinst vil ikke blive udleveret til en vinder, såfremt personen i besiddelse af gevinsten vil overtræde lovgivningen.
Konkurrencen har til formål at være underholdende og at markedsføre Thisted Forsikring og evt. samarbejdspartnere. Deltagere kan ikke efterfølgende rette krav mod Thisted Forsikring.
Hvem kan deltage?
Kun personer over 18 år bosat i Danmark kan deltage i konkurrencen, medmindre andet er beskrevet. Thisted Forsikring forbeholder sig retten til at kontrollere alderen på vindere og frasortere deltagere under 18 år. Ansatte i Thisted Forsikring, medlemmer af deres husstand og enhver person, som er direkte eller indirekte involveret i organiseringen af denne konkurrence, må ikke deltage. I tilfælde af, at en deltager ikke overholder alle betingelser for deltagelse, vil denne automatisk miste retten til en præmie.
Hvordan deltager du?
For at deltage i konkurrencen skal du gøre som angivet i konkurrencen. Thisted Forsikring forbeholder sig retten til at udelukke deltagere, der har tilmeldt sig mere end én gang, fra konkurrencen.
Alle tilmeldinger modtaget efter tilmeldingsfristen er ugyldige og udelukkes fra konkurrencen. Det er deltagerens eget ansvar, at tilmeldingen kommer rettidigt frem. Thisted Forsikring kan ikke holdes ansvarlig for problemer med tilmeldingen.
Udvælgelse af vinder
Vinderen findes ved hjælp af et simpelt lodtrækningsprincip blandt alle, der har leveret en korrekt besvarelse. Vinderen kontaktes ved hjælp af de af deltageren afgivne kontaktoplysninger, medmindre konkurrencen foregår på Facebook. Se særlig fremgangsmåde for kontakt til vindere af Facebookkonkurrencer i særskilt afsnit på denne side.
Har vinderen ikke svaret inden syv dage efter, at vinderen er blevet kontaktet af Thisted Forsikring første gang, forbeholder Thisted Forsikring sig retten til at finde en ny vinder. I særlige tilfælde såsom udlodning af billetter, kan Thisted Forsikring angive en kortere tidsfrist.
Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at Thisted Forsikring må kontakte dig vedr. udlevering af præmien. I forbindelse med afhentning af præmier kan Thisted Forsikring kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation som pas eller kørekort.
Thisted Forsikring forbeholder sig ret til at offentliggøre navn og by på vinderen af konkurrencen på såvel thistedforsikring.dk som andre medier, Thisted Forsikring anvender.
Afsluttende bestemmelser
Thisted Forsikring forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt at ændre eller tilbagekalde konkurrencer, såfremt der opstår omstændigheder, der kræver dette uden at deltageren kan rejse nogen form for krav mod Thisted Forsikring.
Præstationer i forbindelse med deltagelse i konkurrencen er Thisted Forsikrings ejendom og må ikke overgives til tredje part, medmindre andet er aftalt.
Thisted Forsikrings konkurrencer må hverken videregives eller offentliggøres uden Thisted Forsikrings udtrykkelige skriftlige samtykke.
Alle konkurrencer er underlagt dansk lovgivning. Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med disse konkurrencebetingelser eller konkurrencen, skal indbringes for Danmarks Domstole eller et relevant og kompetent klagenævn.
Thisted Forsikring er uden ansvar for evt. forkert udleverede præmier som følge af snyd.
Konkurrencen er ikke arrangeret i samarbejde med andre, medmindre andet er angivet.
Evt. klager over konkurrencer skal rettes til Thisted Forsikrings kundeservice her: www.thistedforsikring.dk/kundeservice/kundeklager/
Indsamling af persondata
Al data indkommet i forbindelse med konkurrencer afholdt af Thisted Forsikring behandles jævnfør selskabets persondatapolitik. Læs mere her: www.thistedforsikring.dk/persondata/
Særligt for konkurrencer på Facebook
Thisted Forsikring offentliggør vindere af konkurrencer på Facebook ved at svare på kommentaren som er udtrukket til at modtage præmie. Deltageren accepterer ved sin deltagelse, at dette vil være synligt for andre brugere af Facebook. Yderligere annoncering af vinderen sker kun ved særskilt aftale og samtykke mellem Thisted Forsikring og vinderen af konkurrencen.
Særligt for konkurrencer med fysiske kuponer
Når du deltager i en konkurrence afholdt af Thisted Forsikring ved hjælp af en fysisk blanket, giver du samtykke til, at vi må kontakte dig med henblik på at tilbyde dig en gennemgang af dine forsikringer. Ved deltagelse i konkurrencen indgås et samtykke herom, og vi sender en mail til deltageren med bekræftelse herpå, en oplistning af oplysninger vi opbevarer og besked om, hvorledes du kan tilbagekalde samtykket.
Samtidig giver du tilladelse til, at vi må overføre dine oplysninger til et kundesystem og sende en bekræftelsesmail vedrørende håndtering af dine personoplysninger til den oplyste e-mailadresse, samt at vi opbevarer dine data i 12 måneder, hvorefter de slettes.
Særligt for konkurrencer på vores hjemmeside
Når du deltager i en konkurrence på Thisted Forsikrings hjemmeside, giver du samtykke til, at vi må kontakte dig med henblik på at tilbyde dig en gennemgang af dine forsikringer.
Samtidig giver du tilladelse til, at vi må sende en bekræftelsesmail vedr. håndtering af dine personoplysninger til den oplyste e-mailadresse, samt at vi opbevarer dine data i 12 måneder, hvorefter de slettes.