fbpx
Salgschef og assurandører

Ny salgschef og tre nye assurandører i Thisted Forsikring

31. marts 2020

Den 1. marts 2020 tiltrådte Bo Østergaard Thomsen som ny salgschef i Thisted Forsikring. Det er et drømmejob for den 41-årige leder der er eksamineret assurandør og kommer fra en stilling som salgsleder i Alm. Brand. Igennem hele sin karriere har Bo altid haft fokus på den gode kundeoplevelse. Han mener nemlig at ”Det er mennesket der skal være i centrum”.

Bo skal fremover stå i spidsen for Thisted Forsikrings assurandører. Her skal han bl.a. sikre en løbende personlig og faglig udvikling hos de enkelte assurandører i selskabet.

Bo bor privat i Gistrup sammen med hans kone og deres to børn.

 

Den 1. marts 2020 fik Thisted Forsikring også yderligere forstærkninger da vi bød velkommen til de tre nye assurandører – Jan Vejlø, Jonas Askjær Ryom og Peter Agesen.

 

Jan Vejlø er 52 år gammel og bor til daglig i Spøttrup sammen med hans kone og deres to børn. Jan er ansat som privat assurandør og skal til daglig rådgive privatkunder på Salling og i Skive området. Jan kommer fra en stilling som souschef i Jem og Fix.

 

Jonas Askjær Ryom er ligeledes ansat som privatassurandør og bliver til daglig  tilknyttet Thisted Forsikrings afdeling i Herning. Jonas skal i fremtiden rådgive privatkunder i Herning og omegn.

Jonas bor i Tørring sammen med hans kone og har fire døtre. Jonas kommer fra en stilling som sikkerhedskonsulent ved G4S Security.

 

Sidst men ikke mindst har vi også budt velkommen til Peter Agesen som privatassurandør. Peter er 43 år gammel og bor i Thisted sammen med hans kone og deres tre børn. Peter skal til daglig sidde på Thisted Forsikrings hovedkontor i Thisted hvor han skal rådgive privatkunder i Thisted.

Peter kommer fra en stilling som system konsulent ved Celfon.

Bliv ringet op
Skriv til os