fbpx
DMI varsler kraftig regn, skybrud og lokale oversvømmelser. Har du en akut skade, skal du kontakte vagtcentralen på 70244522. Du kan også anmelde skader online via Min side.

Vi fra Danmarks Rygrad hylder fællesskabet

5. juli 2023

Thisted Forsikring sætter fokus på hvordan fællesskaber bidrager positivt til vores hverdag.

Fællesskaber er en essentiel del af vores liv, men de er under pres.

Flere oplever ensomhed, og mistrivsel er et stigende problem.

Det er ikke let at snakke om det, der er svært. Og måske netop derfor er det vigtigt at tale om.

Flere oplever at stå udenfor et fællesskab, men her i Nord-, Midt- og Vestjylland er vi gode til at stå sammen. Derfor har vi valgt at hylde fællesskaberne for at sætte fokus på alle de gode ting, vi får ud af at være en del af et fællesskab,” udtaler Dennis René Petersen, administrerende direktør i Thisted Forsikring.

Sammen skaber vi minder

For når vi er en del af et fællesskab, kan vi bekæmpe ensomheden og mistrivslen. Vi har nogen at dele alt det gode med, men også nogen at dele det, der er svært med.

Den stilhed vi oplever, når vi er alene før vi mødes, er mulighedernes land. Her er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan ske.

Det er i fællesskaberne, vi får sammenhold, venskaber og gode minder.

Når vi kæmper for den sidste sejr i fodboldturneringen, når vi tager en impulsiv tur i vandet efter løbeturen en sen sommeraften, når vi oplever den jyske natur fra knallerterne, eller når vi bare er i hinandens selskab rundt om bålet.

Fællesskaberne skaber det gode liv, lige her i vores område. Det kan godt være, der er langt mellem byerne og husene. Men det er der ikke mellem menneskerne. For vi står sammen i fællesskabet.

Forsikring er også et fællesskab

Thisted Forsikring er ikke kun et forsikringsselskab – vi er også et fællesskab.

Et forsikringsfællesskab, om du vil.

Vi køber forsikringer for at få tryghed i vores hverdag. Nogen har mere brug for deres forsikringer end andre. Og det er netop her fællesskabet kommer ind i billedet.

For det er i form af fællesskabet, at vi i Thisted Forsikring kan hjælpe vores kunder, når uheldet er ude. Det kan vi, fordi vi står sammen.

Hvad, hvor og hvornår?

Thisted Forsikring uddeler kr. 250.000 til foreninger og initiativer i Nord-, Midt- og Vestjylland, som skaber fællesskab og minder.

Vil du gøre noget for det fællesskab, du er en del af, kan du søge om op til kr. 10.000 i støttekroner gennem Danmarks Rygrad.

Ansøgningsfristen er mandag den 28. august kl. 11. Støtten uddeles i september.

vores hjemmeside kan du læse mere om Danmarks Rygrad. Her kan du se vores nye video om at skabe minder i fællesskab, ligesom du også kan se den på Facebook.

Bliv ringet op
Skriv til os