fbpx
Far der leger med sine børn udenfor

Forårsklargøring af dit fritidshus

Nu hvor foråret er over os, er det ved at være tid til at gøre dit fritidshus klar til brug. Her har du nogle tips til, hvordan du gør.

Hvorfor er det en god idé at gøre sommerhuset klar til foråret?

Det er de færreste, der bruger deres sommerhus om vinteren, og som følge deraf ender fritidshuset med at stå uopvarmet i en længere periode.

Det øger risikoen for skader, og hvis du ikke tjekker huset regelmæssigt, kan skaderne nå at udvikle sig i løbet af vinteren. Derudover kan luften i huset blive stillestående, hvilket kan skabe en gammel lugt i fritidshuset.

Gode råd inden du tager fritidshuset i brug

Det er altid smart at gennemgå huset for skader og andre ting når foråret kommer. Vi har samlet nogle gode tips til hvad du skal være opmærksom på.

  • Luft ud og gør rent i hele huset
  • Åbn forsigtigt for vandhanen og tjek efter lækager
  • Tjek om køleskab og fryser stadig virker
  • Gennemgå huset for fugt, så du kan reparere eventuelle utætheder
  • Kig efter grønne alger – især på terrassen, hvor det kan blive glat at gå der efter regn
  • Tjek taget for skader, og du kan eventuelt også rense tagrenderne, når du er i gang
  • Sørg for at pleje træværket, så det ikke tørrer ud
  • Tjek for mus og skadedyr ved at kigge efter huller i vægge og overgnavede ledninger
  • Tjek soklen for revner.

Har du styr på forsikringen?

Det er altid en god idé at have styr på sine forsikringer - især hvis uheldet er ude. Hos os får du en skræddersyet fritidshusforsikring, som passer til netop dine behov. Læs mere om den via linket herunder.

Ægtepar på strand
Bliv ringet op
Skriv til os