Du skal skifte til sommerdæk i april
Forårsvejret varierer meget i Danmark. Den ene dag skinner solen, og senere varsles der frost og kolde temperaturer. April er en god måned at skifte fra vinterdæk til sommerdæk. En god huskehuskeregel er, at påske er lig med sommerdæk. Se din tjekliste herunder.
Husk dette, inden du skifter til sommerdæk
- Du skal tjekke dine sommerdæk
- Du skal undersøge mønsterdybden på dine dæk. Den skal være minimum 1,6 mm
- Du skal sørge for, at der monteres samme type dæk på hele bilen
- Du skal bestille tid til hjulskifte i god tid – medmindre du selv står for det
- Du skal sørge for, at dækkene har det rette dæktryk
Spar brændstof og kør sikkert med det rette dæktryk
Når du har fået dine sommerdæk på, og dæktrykket er korrekt, får du to fordele. Du sparer brændstof, og din bil har et bedre vejgreb. En bil med uens og/eller forkert dæktryk har et dårligere vejgreb, og det kan føre til uheld, hvis du for eksempel bremser hårdt op.
Vil du vide mere om, hvordan du passer på dig selv og dyrene i trafikken?

Hvilke regler gælder for sommerdæk i andre lande?
Hvis du har planer om at tage bilen et smut til udlandet, skal du huske, at der er lande, hvor reglerne for sommerdæk og vinterdæk er anderledes end i Danmark. Det gælder eksempelvis i Sverige. I Sverige er det vedtaget, at du som bilejer skal køre med vinterdæk indtil 31. marts. Vi anbefaler derfor altid, at du undersøger reglerne i de lande, du skal til, inden du rejser afsted.
Hvornår skal du skifte til vinterdæk?
Læs vores guide til hvornår du skal skifte fra sommerdæk til vinterdæk. I vores guide giver vi dig huskeregler til dækskifte.
