Sådan reducerer du risikoen for brand
Mange brandskader opstår som følge af kortvarig uopmærksomhed omkring levende lys. Få sikkerhedsregler kan dog gøre en stor forskel.
Vi har samlet syv gode råd til hvordan du undgår brand:
- Gå aldrig fra levende lys
- Husk røgalarmer i alle rum
- Hav altid en 112-brandslukker i hjemmet
- Brug selvslukkende lys eller lysmanchetter
- Hold levende lys væk fra brændbare materialer som pynt, grene og gardiner
- Vær ekstra opmærksom på tørre naturmaterialer og dekorationer i hjemmene
- Lav en aftale med naboen om at holde øje med huset, når du ikke er hjemme.
Et opmærksomt naboskab kan gøre en forskel
Læs hvordan naboen hjalp Flemming, da hans næsten færdigbyggede hus stod i brand
En almindelig dag ændrede sig pludseligt
Naboen var ude og lufte hunden. Normalt plejer han at nyde den friske luft, men denne dag var anderledes. I stedet for frisk luft lugtede der brændt. Et hurtigt blik rundt afslørede årsagen. Der sivede røg ud fra Flemmings nye hus som næsten stod færdigt på grunden ved siden af. Naboen ringede straks til Flemming for at give besked om røgen.
Da opkaldet kom, sad Flemming midt i aftensmaden. Mens det nye hus blev bygget, boede Flemming nemlig i et andet hus 12 kilometer væk. Men takket været den årvågne nabo kunne Flemming straks ringe til brandvæsnet som hurtigt mødte op på adressen og fik branden under kontrol.
Nabohjælp gjorde forskellen
Dette er en klassisk historie om hvordan det gode naboskab kan gøre en forskel. Skaderne kunne have været store, men Flemming slap med sodskader på sit næsten færdige hus.
Er dit hjem forsikret mod brand?
Selvom du kan reducere risikoen for brand med gode vaner, er det alligevel en god idé, at du ved, hvordan du er dækket, hvis uheldet er ude:
- Indboforsikringen dækker hele husstandens indbo i tilfælde brand, vand og tyveri.
- Husforsikringen indeholder brandforsikring. Den dækker blandt andet skader på bygningen opstået ved brand, lynnedslag og kortslutninger.
Har du spørgsmål til dine forsikringer, og hvordan du er dækket, er vores kundeservice klar til at hjælpe dig.
