fbpx
Medarbejder i hal

Mød Akea

På AKEAS hjemmeside finder man ikke flyvske ord om visioner og værdier. Til gengæld kan man læse om maskiner.

Det handler om jer

AKEA holder på dyrebar viden

AKEA lever af at specialbygge maskiner fra bunden og har kunder i hele Europa og maskiner i USA, Mexico og Kina. Selv om fabrikken har hundetravlt i disse dage, er der en rolig stemning i den lyse fabrikshal hvor medarbejderne er optaget med hvert sit. Der er 30 fastansatte og nærmest ingen udskiftning i personalet:

“Erfaring betyder meget i den her branche,” fortæller projektleder Jørgen Knakkergård. Han har selv rundet de 70 og er på nedsat tid.

“Der er nogen der glæder sig helt vildt til den dag de kan gå på pension, men sådan har jeg det ikke. Jeg har da sejlbåd og golf, men arbejdet er en stor del af mit liv. Jeg bliver ved så længe det går godt,” siger han.

De maskiner AKEA bygger, producerer for eksempel bolte til vindmølleindustrien og gevind til særlige skruer i hæve-sænkeborde. Ud af en samling jern viser Jørgen Knakkergård en særligt stor bolt som AKEA har specialbygget en maskine der kan lave gevind på. Det er til mineindustrien hvor de bruger op til 13 meter lange bolte til at sikre de underjordiske gange.
Omkring i fabrikshallen bliver der slebet, rullet, fræset, savet og boret. Præcision er et nøgleord her. En reol med maskindele har nummererede trækasser, og i computerne findes oversigter over maskindele som møtrikhuse, inderskærme, trykninger og motorplader.
På et bord står der massive, runde stykker jern, og i en trillebør ligger metalspåner. Det tager 6-8 måneder at færdiggøre en maskine, og netop nu går maskinmontør Jørgen Olesen og finpudser en ordentlig basse som skal til England og dreje bolte til vindmølleindustrien.

Produktion arbejde

Omkring i fabrikshallen bliver der slebet, rullet, fræset, savet og boret. Præcision er et nøgleord her. En reol med maskindele har nummererede trækasser, og i computerne findes oversigter over maskindele som møtrikhuse, inderskærme, trykninger og motorplader. På et bord står der massive, runde stykker jern, og i en trillebør ligger metalspåner. Det tager 6-8 måneder at færdiggøre en maskine, og netop nu går maskinmontør Jørgen Olesen og finpudser en ordentlig basse som skal til England og dreje bolte til vindmølleindustrien.

Mænd arbejder i hal med maskiner

Erfaringen tæller

Selv om maskinerne er store, er detaljerne vigtige, og det er ikke et job man lærer fra den ene dag til den anden. Jørgen Olesen har været i AKEA i 14 år, nu som fleksjobber, og han kan sit kram:

“Det tager 4-5 år før man har lært det man skal,” fortæller han og fortsætter:

“Den viden vi har, kan man ikke skrive ned på et stykke papir. Her er det den praktiske erfaring der tæller. Vi har altid arbejdet med sideoplæring – det man med et fint ord kalder “lean” – men vi har bare aldrig kaldt det noget som helst,” smiler han.

Om to år kan han fejre 50 års jubilæum på arbejdsmarkedet. Han ved ikke hvor længe han fortsætter, men siger som projektlederen at folk sjældent forlader firmaet.

“Her er ordnede forhold og en vis frihed. Det er et godt sted at være”.

Administrerende direktør Jan Kloster Pedersen fortæller at virksomheden nyder godt af den store erfaring som folk som Jørgen og Jørgen har:

“Det er meget værdifuldt at have dem her. Det giver en stor fleksibilitet at have den slags medarbejdere – og så skal vi huske på at den viden de har, den forsvinder altså i det øjeblik de går ud af døren”.

Brian Rosenkrantz Bech, erhvervskonsulent
Brian Rosenkrantz Bech
Erhvervskonsulent
Bliv ringet op
Skriv til os