Gode råd til alt det praktiske
Skal bilen med på ferie? Planlægning gør hele forskellen. For eksempel har det betydning hvilket land du sætter kursen mod. Her er en række gode råd til kør selv bilferie til dig der skal på bilferie.
5 kort som du skal have i tankerne.
Skal bilen med på ferie? Så husk kortene. De er små og flade. Og du skal huske at tage dem med på kør-selv-ferien. Alt afhængelig hvor rejsen går hen, skal du undersøge hvilke kort som netop du skal huske, at tage med.
- Det blå kort. Det blå EU-sygesikringskort skal med når du rejser i Europa.
- Det grønne kort. Dokumentation for at din bil er ansvarsforsikret. Du kan bestille kortet på Min side. Kortet bliver sendt til dig med posten.
- Det røde kort. Dokumentation for kaskoforsikring. Giver ret til vejhjælp i udlandet.
- Falck Global Assistance-rejsekort. Hent kortet på Min side.
- DK-skilt hvis ikke bilen har EU-nummerplade monteret. Det er nemlig obligatorisk.
Det røde kort
Når du har en kaskoforsikring på din bil har du ret til vejhjælp i udlandet. Med Rødt Kort-appen har du det hele på din smartphone. Appen sender dine GPS-koordinater med når du tilkalder vejhjælp. Download appen og oplys dine kontaktinformationer og bilens nummerplade. Så er du klar til at tage afsted.

Det grønne kort
Det grønne kort er et bevis på du har en ansvarsforsikring på din bil når du kører uden for Europa. Du kan hente og printe kortet selv fra Min side.
Husk det grønne kort hvis du skal til
Albanien, Aserbajdsjan, Bosnien-Herzegovina, F.Y.R.O.M. (Former Yugoslav Republic of Macedonia), Hviderusland, Iran, Israel, Marokko, Moldavien, Serbien, Montenegro, Rusland, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine.
Tryghed på vejen
Vores autohjælpsdækning hjælper dig, hvis uheldet er ude i Danmark. Den omfatter både bilen og dens efterspændte påhængsvogne. Vi tilbyder autohjælp i samarbejde med SOS Dansk Autohjælp. Så behøver du ikke at bekymre dig om nedbrud, punktering og meget mere. Autohjælp er en del af din bilforsikring.

Det bør du tjekke inden afrejse
Det siger sig selv at risikoen for nedbrud er mindre hvis bilen er i tip-top stand. Tjek de grundlæggende ting på bilen inden du ruller afsted på ferie.
Tjekliste inden afgang
- Olien skal være i orden, og bremsevæsken skal være frisk.
- Det samme gælder sprinklervæsken og ikke mindst kølervæsken.
- Sørg for at alle pærer virker.
- Og så er det en god idé at have en æske med et ekstra sæt pærer til alle lygter.
- Dækkene skal være i orden. Gå dækkene efter og mål mønstrets dybde.
- At der er advarselstrekant og sikkerhedsveste til alle i bilen.
Sikkerheden skal være i orden
Der er stor forskel på hvad de forskellige lande i Europa kræver af sikkerhedsudstyr i bilen. I alle lande skal man have en advarselstrekant der kan sættes op i tilfælde af at man havarerer. Mange lande kræver også brandslukkere, forbindingskasse og sikkerhedsveste til alle i bilen.
Tjek regler for din destination inden afrejse
I Frankrig er der krav om at man har alko-tester med, i Spanien skal man have reservehjul og værktøj, men i Kroatiens lovgivning foreskriver, at man har ekstra pærer til bilens lygter. De præcise regler for hvert land skal du selv undersøge inden du kører hjemmefra. Men man kommer langt, hvis bilen er i god stand, man har det lovpligtige udstyr ombord og en bilforsikring med autohjælp.