fbpx

Er din rejse påvirket af situationen i Mellemøsten?

Situationen i regionen er ekstraordinær, og vi ved, det kan skabe utryghed. Her hos Thisted Forsikring følger vi udviklingen tæt, så vi kan sørge for, I får den bedst mulige hjælp.

Har du spørgsmål til din rejse eller flybilletter?

Vi anbefaler, du kontakter dit rejsebureau eller flyselskab. De kan fortælle dig, hvordan de håndterer ændringer og aflysninger.

Har du spørgsmål til, hvordan din rejseforsikring dækker, kan du ringe til Falck Global Assistance på 70 22 60 90.

Er du allerede ude at rejse?

Vi har udvidet vores rejseforsikring med ekstraordinære dækninger, så du kan få den bedst mulige hjælp. Det drejer sig om følgende:

  • Hotel, mad og lokaltransport, hvis du ikke kan komme hjem som planlagt.
  • Ombooking af flybilletter, såfremt dit flyselskab har bekræftet, at dine billetter bliver refunderet.
  • Krisehjælp, hvis du oplever utryghed eller frygt under ophold i Iran eller andre lande i regionen.

Vi ved, at situationen kan ændre sig hurtigt. Derfor følger vi den tæt.

Skal du snart ud at rejse?

Det er en god idé, at du holder øje med Udenrigsministeriets vejledninger, før du rejser. Det kan du gøre på Udenrigsministeriets hjemmeside eller i appen Rejseklar.

Ændrer vejledningen for dit rejsemål sig efter, du har bestilt rejsen, kan afbestillingsforsikringen hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Du kan også læse mere i vores betingelser:

Betingelser for Rejseforsikring

Fællesbetingelser